Uddrag fra bogen:
Politikens Håndbøger: Fransk Filosofi, Engagement og Struktur, redigeret af Poul Lübcke, (Denmark, Politikens Forlag A/S, 2004), pp. 286-298.
]]>Uddrag fra bogen:
Politikens Håndbøger: Fransk Filosofi, Engagement og Struktur, redigeret af Poul Lübcke, (Denmark, Politikens Forlag A/S, 2004), pp. 267-285.
]]>Uddrag fra bogen:
Politikens Håndbøger: Fransk Filosofi, Engagement og Struktur, redigeret af Poul Lübcke, (Denmark, Politikens Forlag A/S, 2004), pp. 248-267.
]]>
Uddrag fra bogen:
Politikens Håndbøger: Fransk Filosofi, Engagement og Struktur, redigeret af Poul Lübcke, (Denmark, Politikens Forlag A/S, 2004), pp. 222-248.
]]>
Postmodernismen tager sit udgangspunkt i Lyotards bog fra 1979 om den “postmoderne” tilstand, idet udtrykket “det moderne” henviser til den måde at tænke på, som kendetegner tiden efter oplysningstiden. Inden for det moderne har der været en tendens til at erstatte religionens og den klassiske metafysiks “store fortællinger” med videnskabelige eller ideologiske sekulariserede fortællinger, herunder den store fortælling om oplysningen som en historisk bevægelse mod sandhed og frigørelse. Alle disse fortællinger er i dag døde, og postmodernisterne griber derfor tilbage til en anden tendens inden for modernismen (og traditionen i øvrigt), nemlig tendensen til at fokusere på det individuelle, det opsplittede og det foreløbige. Samtidig stilles der spørgsmål ved, om vore symboler – eller i det mindste det videnskabelige sprog – er i stand til at gengive virkeligheden. Dette benyttes til en analyse og kritik af videnssamfundet (Lyotard), forbrugersamfundet (Baudrillard) og etikken (Lipovetsky).
Kapitel fra Politikens Håndbøger: Fransk Filosofi, Engagement og Struktur, redigeret af Poul Lübcke, (Denmark, Politikens Forlag A/S, 2004) 286-298.
Indhold:
Lyotard: Det Postmoderne
Poststrukturalismen er en samlebetegnelse for tankegangen hos en ny generation af filosoffer bestående af Foucault, Derrida og Deleuze, der i anden halvdel af 1960’erne viderefører det strukturalistiske opgør med den humanistiske tradition, samtidig med at de kritiserer strukturalismens idé om at kunne erkende almengyldige, ahistoriske strukturer.I stedet betones erkendelsens kontekstafhængighed og det singulære. Begreber som “begivenhed” og “forskel” kommer derved til at få en central betydning. Samtidig indleder der med udgangspunkt i Nietzsche og den sene Heidegger et gennemgribende opgør med den metafysiske tradition fra Plation og frem til det 20. århundrede.
Endelig kommer kunsten til at få en central betydning i forhold til filosofien, idet poststrykturalisterne kritiserer begrebet om det afsluttede filosofiske eller kunstneriske værk. I stedet betones de litterære frembringelsers fragmentariske og foreløbige karakter. Samtidig udviskes grænserne mellem de forskellige genrer, såsom filosofi, litteratur og videnskab.
Kapitel om Foucault, Derrida og Deleuze fra Politikens Håndbøger: Fransk Filosofi, Engagement og Struktur, redigeret af Poul Lübcke, (Denmark, Politikens Forlag A/S, 2004) 217-285.
Indhold:
Poststrukturalismen: Kontekst, Forskel og Singularitet
Foucault: Filosofiens historicitet
Derrida: Idealitetens transcendentale historicitet
Deleuze: Filosofiens immanente flugtveje
Download PDF ved at trykke på billedet
]]>