Uddrag fra bogen:
Politikens Håndbøger: Fransk Filosofi, Engagement og Struktur, redigeret af Poul Lübcke, (Denmark, Politikens Forlag A/S, 2004), pp. 286-298.
]]>Uddrag fra bogen:
Politikens Håndbøger: Fransk Filosofi, Engagement og Struktur, redigeret af Poul Lübcke, (Denmark, Politikens Forlag A/S, 2004), pp. 267-285.
]]>Postmodernismen tager sit udgangspunkt i Lyotards bog fra 1979 om den “postmoderne” tilstand, idet udtrykket “det moderne” henviser til den måde at tænke på, som kendetegner tiden efter oplysningstiden. Inden for det moderne har der været en tendens til at erstatte religionens og den klassiske metafysiks “store fortællinger” med videnskabelige eller ideologiske sekulariserede fortællinger, herunder den store fortælling om oplysningen som en historisk bevægelse mod sandhed og frigørelse. Alle disse fortællinger er i dag døde, og postmodernisterne griber derfor tilbage til en anden tendens inden for modernismen (og traditionen i øvrigt), nemlig tendensen til at fokusere på det individuelle, det opsplittede og det foreløbige. Samtidig stilles der spørgsmål ved, om vore symboler – eller i det mindste det videnskabelige sprog – er i stand til at gengive virkeligheden. Dette benyttes til en analyse og kritik af videnssamfundet (Lyotard), forbrugersamfundet (Baudrillard) og etikken (Lipovetsky).
Kapitel fra Politikens Håndbøger: Fransk Filosofi, Engagement og Struktur, redigeret af Poul Lübcke, (Denmark, Politikens Forlag A/S, 2004) 286-298.
Indhold:
Lyotard: Det Postmoderne