Velfærdssamfundets logik sat på spidsen

Forbedring og sikring af alles og den enkeltes velfærd synes at være blandt de få mål, vi alle deler i dag. Denne sociale overenskomst lader sig ikke reducere til velfærdsstaten; markedet hviler også på den. Overenskomsten gør sig gældende i den offentlige og private medarbejderkultur, ligesom den præger de aktuelle læringsbegreber. Forøgelse af velfærd er også blevet en afgørende rettesnor for ledelse og selvledelse i såvel den private som den offentlige sektor. Kampen mod terrorismen, der ændrer vores samfund og det internationale politiske system i disse år, begrundes ligeledes i vid udstrækning som en bestræbelse på at sikre vores velfærd. Fællesskabet om at forbedre vores velfærd har gjort vores verden bedre og rigere i en række henseender. Men det har også en række prekære sider. Faren er, at vi ikke alene i sundhessystemet, men også mere generelt helbreder os selv og hinanden ind til døden, i en evindelig selvforbedring. Allerede goethe var overbevist om, at “humaniteten endelig ville sejre”, men frygtede, “at verden samtidig ville blive et stort hospital og vi hinandens humane sygepassere”.

Læs om mine andre foredrag her.