Poststrukturalismen er en samlebetegnelse for tankegangen hos en ny generation af filosoffer bestående af Foucault, Derrida og Deleuze, der i anden halvdel af 1960’erne viderefører det strukturalistiske opgør med den humanistiske tradition, samtidig med at de kritiserer strukturalismens idé om at kunne erkende almengyldige, ahistoriske strukturer.
I stedet betones erkendelsens kontekstafhængighed og det singulære. Begreber som “begivenhed” og “forskel” kommer derved til at få en central betydning. Samtidig indleder der med udgangspunkt i Nietzsche og den sene Heidegger et gennemgribende opgør med den metafysiske tradition fra Plation og frem til det 20. århundrede.
Endelig kommer kunsten til at få en central betydning i forhold til filosofien, idet poststrykturalisterne kritiserer begrebet om det afsluttede filosofiske eller kunstneriske værk. I stedet betones de litterære frembringelsers fragmentariske og foreløbige karakter. Samtidig udviskes grænserne mellem de forskellige genrer, såsom filosofi, litteratur og videnskab.
Kapitel om Foucault, Derrida og Deleuze fra Politikens Håndbøger: Fransk Filosofi, Engagement og Struktur, redigeret af Poul Lübcke, (Denmark, Politikens Forlag A/S, 2004) 217-285.
Indhold:
Poststrukturalismen: Kontekst, Forskel og Singularitet
Foucault: Filosofiens historicitet
Derrida: Idealitetens transcendentale historicitet
Deleuze: Filosofiens immanente flugtveje
Download PDF ved at trykke på billedet
